The Band

Chimbo's Revival

Old School Rock 'n' Roll From The 50' & 60'

Ingvar ”Chimbo” Kristensen leverer med sin fantastiske stemme og helt særlige guitarstil et af de mest autentiske bud på et upoleret og uforfalsket Rock ’n’ Roll Show med det bedste fra 50’ernes og 60’ernes musikskat fra England og USA.

Mr. Chimbo har som kun ganske få andre dyrket 50'ernes og 60' ernes Rock 'n' Roll og pigtråd fra England og USA, og her er der ikke blot tale om guitarstilen og vokalen, men hele historien omkring tilblivelsen af musikken og artisterne - og Mr. Chimbo er ikke bange for at dele sin meget store viden med andre - så spørg bare.

 

Med på bas er Søren Engel, der var med til at starte Delta Blues Band, som han spillede med i 40 år.

Med Billy Cross’ indtræden i bandet blev det til Delta Cross Band der bl.a. bakkede C.V. Jørgensen op på albummet ”Tidens Tern”.

Søren har ligeledes turneret med Link Wray, Bo Didley og mange andre prominente artister, og han har vært med på musikscenerne siden pigtrådsdagene i 60'erne.

På guitar er Carsten Larsson, der bl.a. spiller på Tamra Rosanes to seneste cd’er, hvor hun sammen med Olsen ”Den Skaldede Kok” og Morten Wittrock udgør kernen i bandet Rockabilly Heart. Carsten har ligeledes spillet og indspillet med The Scooters, Jes Holtsø, Cartoons og mange andre.

Carsten har i mere end 30 år haft en forkærlighed for 40'ernes og 50'ernes West Coast Swing og Rock 'n' Roll. Han har dog også altid haft et blødt punkt for countrymusikken og Rockabilly.

Trommerne håndteres af Philip Bo Knudsen, der tidligere har været ankermand i One Way Out og The Thrill.

Dr. Phil har en alsidig musikalsk baggrund, blandt andet soul, funk og jazz.

Dr. Phil er garant for, at musikken swinger, og at Chimbo’s Revival altid kommer sikkert i havn.

Kontakt

I.K. Entertainment

 

"Chimbo's Revival kan deres grundrock!"

Jørgen De Mylius